Vikingeborgen Trelleborgs historie

Alene synet af Trelleborg på afstand og den viden, man i samtiden lå inde med om det mægtige arbejde, det var at etablere borgen, har forenet den med en magtens tyngende aura vidt ud over Sjælland. Her talte magtens sprog.

En kongeborg

Vikingerne tog på togt, opdagede og indtog nye verdener, men tiden omkring 980 e. Kr., hvor Trelleborg er dateret til, varslede også statsdannelse og ny tro. Det var en brydningstid og med anlæggelsen af Trelleborgene viste bygherren og kongen, Harald Blåtand sin magt og styrke til omverdenen.

Trelleborg var efter alt at dømme opført som en militær garnison for kong Harald Blåtands tropper og ringborgen var et militært område, beboet af  kongens hær og deres familier. Hæren var professionelle soldater, og garnisonen indgik som en del af det militære beredskab. Deres opgaver omfattede bl.a. bevogtning, træning samt vedligeholdelse af udstyr og anlæg.

Husene på Trelleborg var som hele det strengt geometriske anlæg en markant understregning af, hvem der bestemte - nemlig kongen. Husene genfindes i de udgravede landsbyer fra vikingetiden som ramme om landsbyernes rigeste og mest fremtrædende vikingehøvdinge.

Ved så klart at overtage og raffinere disse huse på sine borge viste kongen, hvor hans høvdinge med deres hird og under overvågning af hans fremmede lejetropper skulle finde indkvartering, når han kaldte dem sammen.

Udenrigspolitik og diplomatiske forbindelser

Kong Harald Blåtand var en stor strateg og forstod vigtigheden af alliancer uden for Danmark, bl.a. til de vestslaviske samfund i det nuværende Polen. Selv havde han skaffet sig gode forbindelser ved at gifte sig med Tove, datter af den slaviske abodritterfyrste Mistivoj.

Harald Blåtands søn, Svend Tveskæg, var blevet gift med Gunhild, der var datter af Mieszco af Polen. Det blev også i den polske by Wolin, at Harald Blåtand endte sit liv. Her flygtede han til, efter hans søn Svend Tveskæg havde taget magten fra ham i slutningen af 980’erne

Grusomhed og brutalitet

De arkæologiske fund, der er gjort indtil nu, fortæller historier om et folk, der også var grusomme mod deres egne. Trelleborgene var nemlig alvor for kongemagten og forud for anlæggelsen af Trelleborg blev en hel landsby ryddet af vejen - sandsynligvis med stor brutalitet.

Arkæologien bekræfter også, hvordan Danmark i Harald Blåtands tid var et multietnisk samfund. Det viser f.eks. fund af keramik og smykker fra de slaviske lande og fund af klæberstenskar og hvæssesten fra Norge. Analyser af skeletmaterialet fra gravpladsen ved Trelleborg har også bekræftet de nære forbindelser mellem Danmark og disse områder i vikingetiden dvs. det nuværende Polen, da smykker og våben i gravene er fra dette område. Sandsynligvis var de lejede soldater med deres familier, altså professionelle soldater fra samme område, hvor kong Harald hentede sin dronning.  

Fundene på borgen svarer til det, man finder på andre militære garnisoner og støttepunkter i Europa på den tid; våben og hesteudstyr, dragtudstyr til både mænd og kvinder samt en hel del ting med tilknytning til håndværk, f.eks. opførelse og vedligeholdelse af borgens bygninger.

Opbygning af dansk herredømme

Trelleborg blev anlagt både med regionalt og nationalt sigte og havde dermed mere end blot ét formål. Borgen var led i opbygningen af et dansk kongedømme i stedet for flere mere eller mindre selvstændige kongedømmer, og dens garnison var måske en forløber for et mere udbygget nationalt beredskab, forud for etableringen af ledingssystemet engang i 1000-tallet.

Borgenes funktion kan knyttes til interne magtpolitiske konflikter, sådan som Trelleborgs placering mellem de to sammenløbende åer, og samtidig centralt på det vestlige Sjælland, vidner om. Trelleborg var også sammen med de øvrige borge en del af mobiliseringen mod udenlands fjender som det tyske kejserrige, selv om ingen af dem lå i første kamplinje sådan som grænsevolden Dannevirke.

Med til billedet af Harald Blåtands magtopbygning og hans konsoliderig af grebet om riget hører også de tidlige bysamfund som Hedeby, Ribe og Århus. Deres udenlandske købmænd skulle sikres fred til deres handel og færdsel i landet, mod afgifter til kongen. Hele striben af kongelige anlæg fra Trelleborg i øst og i en bue vestover vidner om, at kong Haralds eget udsagn på den store Jellingsten om, at han vandt sig hele Danmark og Norge så langt fra var tomt pral, og at han dermed også må have evnet at sætte magt bag sine ord om at have kristnet Danerne.

Bedst bevarede og ældste vikingeborg

Der kendes fire andre borge i Danmark som tydeligt er opført i forbindelse med Trelleborg og efter samme model, nemlig Aggersborg på nordsiden af Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense og Borgring ved Køge. Trelleborg på Sjælland er langt den bedst bevarede, og i øvrigt den eneste med en befæstet forborg. Ringborgene er alle bygget efter en streng geometrisk grundplan med en cirkulær vold og et antal store huse arrangeret i karreer inden for volden – i Trelleborgs tilfælde 16 huse fordelt på fire karreer inden for volden.

Borgene er en markant og klart defineret anlægstype og et udtryk for styrken i kongens magt henover landet og for en strategi i anvendelsen af fremmede lejesoldater, for det sikrede soldaternes loyalitet over for kongen i tilfælde af vanskeligheder med lokalbefolkningen. I dag er Trelleborg et fantastisk dansk stykke kulturarv fra vikingetiden og den kongelige borg er den bedst bevarede af de fire ringborge. Sammen med bl.a. Jelling-komplekset og Dannevirke fortæller de om en meget spændende og afgørende tid i dansk og europæisk historie.

Volden på Trelleborg er cirkelformet med en indre diameter på 136 meter og en højde på fem meter. Volden, der har haft en ca. otte meter høj palisade, er omgivet af en voldgrav og beskyttet af en befæstet forborg. Den symmetrisk opbyggede borg har været et imponerende og enormt bygningsværk.

Uden for Trelleborgs indre vold er der  fundet 15 huse og en gravplads med ligene af mere end 150 begravede vikinger – herunder tre regulære massegrave. Nyere undersøgelser viser, at det  primært var unge mænd i ”god form” fra de slaviske lande og Norge.

En skelsættende epoke

Kong Haralds tid var således en skelsættende epoke i dansk historie. Vores held er i dag, at vi fortsat har hans væsentligste anlæg og monumenter for øje. Trelleborg er et markant minde om, at Danmark ikke blev til kun ved en fredelig proces, men gennem kamp og strid og ved bevidst planlægning og strategisk udfoldelse af magten og dens symboler. Vikingetiden kan på godt og ondt siges at rumme de afgørende elementer bag dannelsen af den nation og den stat, vi lever i den dag i dag.