Trelleborg Fonden donerer 500.000 kroner til Vikingeborgen Trelleborg

Vikingeborgen Trelleborg får nu stor donation fra fonden af samme navn. Donationen er den største i Trelleborg Fondens historie, og skal bruges til at etablere voldgrav og bro ved Den Genskabte Borg.

Trelleborg Fonden donerer 500.000 kroner til Vikingeborgen Trelleborg

Vikingeborgen Trelleborg får nu stor donation fra fonden af samme navn. Donationen er den største i Trelleborg Fondens historie, og skal bruges til at etablere voldgrav og bro ved Den Genskabte Borg.

- Trelleborg Fondens formål er at virke til gavn for almennyttige og almen velgørende formål i bankTrelleborgs tidligere opland. Det er en glæde at kunne støtte projektet på Trelleborg, som styrker historien, og giver flere besøgende på Vestsjælland. Vi blev jo i sin tid opkaldt efter vikingeborgen Trelleborg, fordi vi havde hovedkontor i Slagelse, så derfor er det naturligt for os at være med til at udvikle det stolte fortidsminde, siger direktør Jesper Lund Wimmer fra Sydbank, der har overtaget bankTrelleborg.

Donationen er den anden donation til Trelleborg inden for kort tid, og skal anvendes til det ambitiøse projekt ”Ny Trelleborg – den genskabte historiske og digitale vikingeborg”, der skal løfte formidlingen og forståelsen af den mægtige ringborg.

- Vi er stolte over, at Trelleborg Fonden har valgt at give deres største donation til dato til projektet på Trelleborg. Den lokale opbakning til projektet sender et stærkt signal om, at vikingeborgen samler os, og jeg glæder mig allerede til at byde gæsterne velkommen på fondens bro over voldgraven, siger borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen (A).

Planerne for Ny Trelleborg-projektet er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Slagelse Kommune og Nationalmuseet. Etableringen af de nye anlæg på Trelleborg sker i flere etaper, og forudsætter finansiering, delvist baseret på donationer. Projektet omfatter blandt andet bygning af et ”lagkage-udsnit” af den oprindelige ringborg. Trelleborg Fondens donation skal bruges til voldgrav og bro ind til den genskabte borg.

Flere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger, så kontakt:

  • Borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen,
    telefon 21 18 42 04

  • Direktør i Sydbank Jesper Lund Wimmer,
    telefon 21 54 15 96