Borgermøde

Fremtidens Trelleborg. Ny Trelleborg Sekretariatet har i samarbejde med Museet ved Trelleborg afholdt to borgermøder den 3. november 2015 og den 11. oktober 2016.

Borgerne kunne ved informationsmøderne høre sidste nyt om planerne for Ny Trelleborg Oplevelses- og Videncenter og stille spørgsmål til dem, der arbejder med projektet.

Der var også mulighed for at komme med forslag og høre mere om, hvordan arbejdet med at skabe et oplevelses- og videncenter udvikler sig.

Ved sidstnævnte møde kunne borgerne få indflydelse, kommentere og stille spørgsmål til lokalplanforslaget, der blev offentligt fremlagt i otte uger fra den 2. september 2016 til den 28. oktober 2016.

Informationsmøderne på Trelleborg var velbesøgte, og der kom flere interessante spørgsmål og ideer fra de fremmødte borgere.

 

 

 

 

Siden er sidst opdateret 15. november 2016