I Vikingernes Fodspor

Blodig krig, rituelle ofringer og livlig handel. Med livet som indsats ...

Mærk vikingetiden helt tæt på og få spændende oplevelser, når I inviteres med i vikingernes fodspor.

I tæt samarbejde med Visit Vestsjælland har Ny Trelleborg-projektet udarbejdet turistfolderen I Vikingernes Fodspor, der viser de mange skjulte vikingedestinationer på Vestsjælland.

Alle kan følge vikingernes efterladte spor i det vestsjællandske sommerlandskab. Ved at følge ruterne kan man selv sammensætte sine egne oplevelser og egen rute, hvis man vil udforske Vestsjællands spor efter vikingerne for mere end 1000 år siden.

Tag for eksempel på en to-timers tur med besøg på Trelleborg eller Fugledegård eller oplev vikingernes verden på en heldagstur, hvor dagen for eksempel begynder på Trelleborg og afsluttes med en frokost eller is i en af de omkringliggende købsstæder.

På ruterne kan man blandt andet opleve vikingeborgen Trelleborg med krig og mystik, prøve kræfter med vikingeaktiviteter, læse runestenenes mystiske indskrift i Gørlev, lære om vikingetidens gudeverden på Formidlingscenter Fugledegård eller se de mange fund fra Tissø i Kalundborg på museet. 

Få mere af vide om Vestsjællands mange vikingedestinationer, om de skjulte vikingespor og spændende ruter på: 

God fornøjelse!

Siden er sidst opdateret 30. september 2016